Eksempler på temaer*

Angsten lammer livets dynamik og man fryser fast i forestillingen om en verden, som er overvældende farlig og truende. Angst kan komme snigende eller opstå efter en traumatisk oplevelse. Tilliden til omverdenen er forsvundet og selv om man er istand til at rationalisere over sin "irrationelle" angst, gør det ikke livet lettere. Nogle gange kan angst komme til udtryk i en OCD (Obsessive Compulsive Disorder), som bliver en form for forsvar mod det farlige.

Terapi i forhold til angst handler om at genetablere tillid og samtidig erkende, hvad det er ved angsten, der har gjort den til et nyttigt værn.

• Depression

 

Depressioner kan opstå af mange årsager, men fælles for årsagerne er, at de fører til at man føler at livet er uoverskueligt og ligegyldigt. Det er ensomt at være i sin depression, men isolationen føles nemmere end socialt samvær. Andre mennesker kan forekomme overfladiske, heldige, irriterende, bedre end een selv osv. og den energi man før har brugt til at begå sig socialt, er forsvundet.

Den ked af det-hed der er tilstede under depressionen er anderledes end almindelig ked af det-hed, fordi den føles uendelig og altopslugende. Det føles overvældende sort og der er ikke nogen lindring efter gråd.

Depressioner kan variere fra milde til stærke, og stærke depressioner behandles oftest ved hjælp af antidepressiva og terapi. Mildere depressioner kan behandles udelukkende via terapi.

Hvis du lider af en depression, er det vigtigt at du tager hånd om det, selv om det kan virke uoverskueligt. Du kan få det bedre, men du må tage det første svære skridt og række hånden ud efter hjælp.

Jeg er klar til at gå igennem processen med dig.

 

Familier er idag både kernefamilier, sammenbragte familier og aleneforælder-familier. Familierne er et samlet system, hvor den enkeltes velbefindende eller problemer har indflydelse på resten af familien.

Når det gør ondt i en familie og man ikke længere formår at nå ind til hinanden, bliver det svært at trives. Det betyder at selv om det kun er et familiemedlem, der pludselig opfører sig anderledes, så er det dynamikken og måden at relatere til hinanden på i familien, der kan være vejen ind til et bedre og sundere miljøi familien.

Familieterapi indebærer at terapeuten i fællesskab med familiemedlemmerne undersøger og, i nogle tilfælde, giver konkrete råd til hvordan familien kan få det bedre.

• Fødselsreaktion

At få et barn er ikke altid lykken - at tænke denne tanke kan være forbundet med stor skam, fordi vi lever i en verden, hvor det at blive mor anses for at være det største der kan overgå os. Sådan går det ikke altid. Hvis du under fødslen oplevede komplikationer og ikke fik mulighed for at være sammen med din lille nyfødte med det samme, kan det betyde at du har lukket af for nogle af de moderfølelser, der opstår umiddelbart efter fødslen. Måske går du rundt med en fornemmelse af, at du slet ikke burde have fået dit barn fordi du ikke føler den lykkerus folk omkring dig forventer af dig. Følelsen af utilstrækkelighed, og til tider irritation og vrede på dit lille barn over at du ikke kan trøste det, kan også udløse skam og afstand til dit barn og din egen rolle som mor.

Hvis du oplever at have det svært med at knytte dig til dit barn, er det meget vigtigt både for dig og dit barn, at du tager din tilstand alvorligt og gør noget for at få hjælp så hurtigt som muligt. 

I terapien bearbejder vi sammen det traume, der ofte ligger til grund for den følelsestomhed du har, og vi kigger sammen på skammen, så du kan komme igennem denne svære periode og føle glæde og kærlighed for dit barn. 

For nogle udløser det en krise at miste sit job, for andre er det tabet af en partner. Ligegyldigt hvad årsagen er, så føles det som om fundamentet under fødderne er blevet rystet, og det er svært at finde fodfæste igen. Det er ofte at kriser åbner for store forandringer, fordi krisen handler om selve eksistensgrundlaget.

Kriser kan, når den umiddelbare afmagtsfølelse svinder, bruges til at undersøge livet og få øje på nye muligheder og andre valg. For nogle bliver krisen et vigtigt springbræt til et liv, der er mere autentisk og levende.

Forskellen mellem selvværd og selvtillid ligger i den opfattelse du har af dig selv. Selvværdet handler om hvem du føler du er, imens selvtillid handler om det, du kan. Nogle mennekser kan have en god portion selvtillid men mangle den basale og vigtige følelse af selvværd. Når selvværdet er lavt føler man sig ofte "forkert" sammen med andre, og det kan være rigtig svært at indgå i afbalancerede og værdige forhold. Lavt selvværd er en vuggegave, som gør at man kæmper med de fleste af livets aspekter, som for andre virker naturlige og lige til.

I terapi er det relationen, der er det helende element, fordi det netop er i relationen, og den rummelighed du bliver mødt med, der over tid kan blive integreret som din egen selvaccept.

Når det begynder at gøre ondt i parforholdet, kan det være svært at finde tilbage til intimiteten og respekten. Grunde til at forhold kan begynde at vakle er mange og forskellige, men kan for eksempel indtræffe når der kommer børn til, ved utroskab og andre tillidsbrud, hvis den ene ikke føler sig elsket, ved kontrollerende adfærd som jalousi osv.

Parterapi stiler ikke mod at finde frem til "den skyldige", både fordi der i forvejen ofte er rigeligt med pegen fingre i forholdet og fordi "skyld" kommer i vejen for den rene kommunikation. Terapien afdækker hvordan du som menneske og partner relaterer og udtrykker dig overfor den anden, og hvordan netop den kommunikationsform indvirker på den anden. Først når der bliver åbnet for ren kommunikation er det muligt at se sine tilvalg og fravalg tydeligt.

Nogle gange giver det mening at den ene fortsætter i individuel terapi over en periode, hvis det er nemmere at tage hul på de svære emner man enten af frygt eller hensyn har svært ved at italesætte foran sin partner. Derefter kan parret sammen vende tilbage i parterapi.

Seksualitet er en stor energi, der for nogle kan virke overvældende. Nogle mennesker føler at de lader sig rive for meget med af den, imens andre lukker af for den og ikke vil vedkende sig den side af sig. Hvis du lukker af for sin seksualitet, enten som følge af en operation, en fødsel eller efter en voldsom krise, kan det være svært at føle dig hel igen, og du mister en stor del af intimiteten i et forhold. Måske føler du dig skamfuld over din seksualitet og vælger ikke at udleve den, hvilket fører til en form for amputering, der igen kan medføre at du har svært ved at indgå i en social sammenhæng.

Seksualiteten er et vigtigt pejlemærke for, hvordan du har det med dig selv. Hvis du mister rejsning under samleje eller har trang til sex, der falder udenfor normen kan der være tale om andre underlæggende temaer. I terapien fokuserer vi sammen på hvordan du lever med din seksualitet og bearbejder de ofte tabubelagte emner, der kan være svære at tale med andre om, så du derfra kan få en øget forståelse for din måde at udtrykke dig på rent seksuelt.

Skamfølelse er følelsen af at være grundlæggende forkert. Du skjuler en del af dig selv, fordi du tror på at den del du skammer dig over, er så dårlig, ond, ussel eller beskidt, at du vil blive kasseret af andre, hvis de afslørede den side. Du påtager dig en maske for at overleve, men lever derfor også med frygten og overbevisningen om, at du ikke fortjener at blive elsket for den du er.

Skam er afhængig af mørket for at overleve, og derfor er det terapeutiske arbejde i høj grad stilet mod at belyse de mørke afkroge, så skammen kan forsvinde.

Selv om en skilsmissebevilling bliver udstedt med en konkret dato, er det at blive skilt en lang proces, der udover de praktiske aspekter som deling af indbo, forældremyndigheden og økonomiske forhold indeholder en masse frustrationer, sorg, vrede og til tider håbløshed. Skilsmisse er ofte kulminationen af en lang periode med fokus på forholdet og alt det, der ikke fungerer. Nogle par har forsøgt at redde forholdet igennem lang tid, enten fordi der er børn involveret eller fordi håbet på den svundne kærlighed stadig var der, og når skilsmisse bliver den sidste udvej, forandres processen til en sorgproces over alt det man mister. Skilsmisse er en af de omstændigheder i livet, der kan vække en eksistentiel angst som gør at du stiller dig selv nogle store spørgsmål om dit liv: "Hvordan skal jeg klare det alene? Hvem er jeg, hvis ikke jeg er gift med min partner?" og der kan ligge en masse vrede og sorg i afslutningen på et ægteskab, selv om det samtidig kan være den bedste løsning på uovervindelige konflikter. 

Når der er børn involveret, er det vigtigt at I går fra hinanden på en anstændig måde, så børnene ikke lider overlast eller ender med et ansvar, der ikke er deres, og også i denne proces kan det være udfordrende at skulle forholde sig til sin ekspartner, som lever videre med alt hvad det indebærer.

Skilsmisseterapien foregår på forskellige plan; med begge parter, så der kan blive "ryddet op" i de løse ender. Når man er gået fra hinanden og går i terapi sammen, er det relationen, der er fokus for terapien og ikke den enkelte, da tilliden i de fleste tilfælde er forsvundet, og man ikke længere føler sig så tryg, at man vil vise sine sårbare sider foran den anden.  Den anden del af det terapeutiske forløb, er den individuelle terapi, hvor de dybere og mere sårbare emner kan blive bragt frem i lyset og blive bearbejdet.

For mere information om skilsmisseterapi, besøg venligst

www.skilsmisseterapi.dk

• Stress

Hvis du er ramt af stress, er det vigtigt at du får hjælp hurtigst muligt, så du ikke sidder fast og udvikler andre symptomer som for eksempel angst. Stress kommer til udtryk på mange måder og har både psykiske og kropslige manifestationer: Du kan føle åndenød og hjertebanken, have svært ved at sove om natten og føle spændinger i kroppen. Det kan være svært at handle og du føler dig måske som en fiasko i dit liv fordi du ikke lever op til de krav, der overvælder dig. I terapien vil der både blive arbejdet kropsligt og psykisk, så du igen finder ro og plads til at sortere i de valg du må træffe. Den kropslige del består af afslapningsøvelser og åndedrætsøvelser.

Når vi mister et menneske vi elsker, kan tabet være voldsomt og stort. Om vedkommende er død pludseligt eller over en længere periode er i bund og grund ligemeget, fordi vi forholder os til at vi aldrig mere skal se, tale med og dele vores liv med den afdøde. Det kan sætte gang i mange tanker og følelser, der har betydning for hvordan vi ser vores eget liv. Vi kan veksle mellem at føle sorg, håbløshed og vrede, og skyld over at føle vrede.

I terapien kan det være helende bare at få lov til at sørge uden at skulle tage hensyn til andre, og det kan blive et frirum, hvor følelserne får plads, så der kan skabes overskud til at finde en ny måde at være i tilværelsen på.

Vold, om det er fysisk eller psykisk, er en voldsom krænkelse af den, det bliver begået imod og man oplever ofte at stå tilbage med en søgen efter svaret på, "hvorfor det skete for mig?". Meningsløsheden kan blive afløst af en skyldfølelse, som bliver til skam. I forbindelse med vold er det altid vigtigt at få det talt igennem, så du kan fralægge sig ansvaret for hvorfor det skete, for ligegyldigt hvad, er vold en aggressiv form for overgreb, der ikke bør internaliseres.

Vrede er for nogle mennesker en nem og tilgængelig følelse, der dukker op i selv små uoverenstemmelser. For andre er den ukendt, og man har istedet "oversat" sin vrede til ked af det-hed. Vreden er ofte udtryk for en kamp om grænser, og når den er sund, giver den et klart fingerpeg om, hvor man befinder sig i forhold til dem. Når den ikke er sund, sidder den enten fast som automatisk reaktion på al modgang, eller den dukker slet ikke op i situationer, hvor den ville være et godt værn mod overgreb. Når vreden er forvredet, går det ud over evnen til at have sunde relationer til andre.

Det er vigtigt at lære at forholde sig dynamisk til sine følelser, herunder vreden, så relationerne bliver mere levende og autentiske.

*listen er ikke udtømmende. Du er velkommen til at ringe til mig og fortælle om din problematik, selv om den ikke står på listen, så vil jeg vurdere om vi kan arbejde sammen eller om jeg skal henvise dig til en anden terapeut.

terapi@christinacopty.dk

tlf: 31 662993

christinacopty.dk © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use